Freelance marketingopgaver for produktionsvirksomhed
Randal Beton har øget salget og er blevet mere synlig i målgruppen takket være målrettet branding. Det inkluderer nyt tidssvarende logo, opdatering af hjemmesiden og løbende udarbejdelse af nyt indhold, samt målrettet markedsføring på LinkedIn.
Synlighed på markedet giver vækst
Målrettet PR-arbejde har skabt ny opmærksomhed om Randal Beton ApS og virksomhedens produkter hos målgruppen. Den større synlighed har givet vækst i salget og endnu vigtigere; en bedre indtjening.
De gode resultater er opnået takket være grundigt forarbejde, bl.a. SWOT-analyse og målgruppeanalyse, samt en fastlagt strategi og plan. Det betyder, at alle initiativer er sammenhængende og målrettede, så tid og budget udnyttes bedst muligt.
Analyser og strategi er udarbejdet af Kd marketing support, i tæt samarbejde med virksomhedens ledelse. Vi sørger også for praktisk udførelse af de planlagte initiativer, der gennemføres som løbende freelance marketingopgaver.
Flere varme leads fra opdateret hjemmeside
Hjemmesiden, med tidssvarende design og opdateret indhold, er et effektivt online udstillingsvindue, der skaber interesse hos den rigtige målgruppe. Det gør salgsarbejdet nemmere og betyder, at Randal Beton får flere relevante henvendelser.
Overvågning af aktiviteten på hjemmesiden viser, at den genererer et stadigt større antal henvendelser, der bidrager til det stigende salg.
Øget interesse med målrettet LinkedIn-strategi
For Randal Beton er LinkedIn en stærk markedsføringskanal, der gør en stor forskel for kendskabet til virksomheden og dermed salgsarbejdet.
Opslagene skaber løbende opmærksomhed og fastholder interessen for virksomheden. På den måde sikrer vi, at Randal Beton altid er top of mind hos målgrupperne.
Den øgede aktivitet på de sociale medier og hjemmesiden har også resulteret i en stigende interesse fra de lokale medier.
Om Randal Beton
Randal Beton ApS er en familieejet virksomhed, der producerer specialfremstillede betonelementer. Virksomheden er ekspert i individuelle og fleksible løsninger til små og store anlægsopgaver. Ekspertisen spænder vidt: På fabrikken i Fredericia produceres der både trapper og altaner til boligbyggerier samt specialprodukter såsom plinte til udendørsarealer.