Hvad er advertorials egentlig for en fisk?
En advertorial er kort sagt en annonce, der er udformet som en artikel. Den er skrevet, så layout og tekst ligner en traditionel artikel – og det gør den langt mere troværdig og informativ end almindelige reklamer.
Kommercielle budskaber i den rigtige indpakning
Annoncer kan med fordel udformes, så de får mere redaktionel karakter – dvs. at de er udformet, så de ligner artikler. Denne type annoncer kaldes advertorials, som er en sammensætning af de engelske ord Advertisement og Editorial. Det er et begreb, der i dag benyttes om betalt, journalistisk udformet indhold på nettet og i de trykte medier. Fordelen ved advertorials er, at læserne læser dem på en anden måde, end de læser annoncerne. De læser dem for at blive klogere på et emne eller for at blive inspireret. Hvorfor? Fordi vi mennesker meget hellere vil inspireres end sælges til.
Fordelen ved advertorials
- Er mere detaljerede og dybdegående end traditionelle annoncer
- Er gode til fx casestories og mere detaljeret produktinformation
- Virker mere troværdige og pålidelige end almindelige annoncer
- Opbygger værdifulde links til din hjemmeside
- Du bestemmer selv vinkel og udformning
Hvem?
De fleste virksomheder og brancher kan med fordel gøre brug af advertorials i deres markedsføring og brandingstrategi.
Det kunne fx være ved at sætte fokus på nye produkter, ydelser, services og lignende ved at skrive en detaljeret og omfattende artikel om en kundecase. I artiklen demonstrerer og forklarer man på en saglig og seriøs måde, hvordan man som virksomhed har hjulpet med sine ydelser i en specifik situation og hvem man er som virksomhed samt hvilke værdier, man har.
Hvordan?
Kd marketing support har mange års erfaring med at skrive advertorials til industri- og byggevirksomheder. Med baggrund i den gode historie/skæve vinkel hjælper vi med at finde frem til det budskab, der er relevant og skaber værdi for målgruppen.
Vi er vant til hurtigt at sætte os ind i vidt forskellige emner. Det gør os til eksperter, når det handler om at formidle og forklare fx vanskeligt eller teknisk stof. Vi stiller de rigtige spørgsmål og sørger for at udforme teksten, så den passer til målgruppen.
Kd marketing support laver tekstforfatning til blandt andet hjemmesider og andre sociale medier, pressemeddelelser, nyhedsbreve, kataloger, foldere og messemateriale.
Læs også: Ryger dine pressemeddelelser i skraldespanden eller på forsiden?