Har du råd til at miste kunder pga. tilfældig markedsføring?
Mon ikke svaret er nej? God markedsføring handler om planlægning, målretning og et realistisk budget. På den måde undgår du at smide penge efter online og offline marketingaktiviteter uden effekt. Er du i tvivl om, hvordan opgaven gribes an, så læs med her.
Skab overblik med en detaljeret markedsføringsplan
Vores erfaring viser, at markedsføringen giver gode resultater, når du arbejder målrettet og struktureret, og derfor er markedsføringsplanen et vigtigt værktøj. Den giver dig overblik over og hjælper med at realisere dine mål gennem fastlagte markedsføringsaktiviteter året igennem.
Her får du vores bud på de seks vigtigste parametre i markedsføringsplanen.
Læs også: Læg en strategi for din markedsføring
1. Skil dig ud fra konkurrenterne
Du ved allerede, hvordan dine produkter differentierer sig i forhold til konkurrenternes produkter. Men har du tænkt på, hvilke muligheder du har for at skille dig ud gennem din markedsføring?
Tænk kreativt og skil dig ud fra konkurrenterne, så dine kunder oplever, at du tilbyder øget værdi. Der er mange måder at differentiere sine produkter på. Hvordan bliver dit produkt eller din service præsenteret? Har du fokus på den værdi, dit produkt/din service skaber for kunden, eller fokuserer du kun på de hårde fakta (produktspecifikationer).?
Du bør også grundigt se på, hvordan kunderejsen foregår, fra de første overvejelser til køb og genkøb. Er der” knapper”, du kan skrue på ift. rådgivning, levering og service, så dine kunder får en god oplevelse?
Overvej også, hvordan du i din kommunikation kan skille dig ud ved at være nem at forstå. Både sprogligt og visuelt. Det lyder enkelt, men mange leverandører glemmer at sætte sig i kundens sted, når de kommunikerer.
Let forståelig kommunikation er selvfølgelig især aktuelt, hvis du sælger et komplekst produkt. Men grundlæggende må din målgruppe aldrig være i tvivl om, hvad du gerne vil sælge eller hvilket problem du løser.
2. Beskriv dine kunder
Kend din målgruppe og deres behov, og kom tættere på et salg. Du ved allerede, HVEM dine kunder er, men KENDER du dem? Få styr på, hvem dine potentielle kunder er, ved at beskrive deres behov og udfordringer. Hvad bøvler de med, og hvad drømmer de om? En måde at gøre det på er ved at udarbejde forskellige personaer, som beskriver målgruppen.
Få også styr på din drømmekundes alder og adfærd på forskellige medier men pas på fordommene: Yngre mennesker er fx ikke pr. definition mere digitale end seniorer. Og seniorer foretrækker ikke nødvendigvis kun at få budskaberne serveret offline.
Sørg også for at få afdækket alle de indsigelser, som dine potentielle kunder måtte have. Når du kender dem, kan du formulere gode svar og salgsargumenter. Se også nærmere på, hvilke interessenter der påvirker kunden, og hvornår det sker.
Når du har kortlagt målgruppens adfærd og behov, kan du målrette markedsføringen helt præcist.
3. Sæt mål og delmål
I din virksomhed har du allerede sat dig et eller flere langsigtede mål. Fx øget omsætning eller øget synlighed. Det er væsentligt, at du bruger disse mål som pejlemærker, når du skal udarbejde en markedsføringsplan, så du sikrer dig, at du er på rette vej.
Men de overordnede mål kan nemt tage pusten fra dig. Derfor er det lige så vigtigt, at du opsætter delmål, fordi de er med til at gøre markedsføringen overskuelig og sørge for, at din markedsføringsplan bliver realiseret.
4. Lav en marketingkalender
Formålet med at planlægge dine marketingaktiviteter i en kalender er, at du får overblik over alle opgaver og skaber en rød tråd i markedsføringen. Samtidig får du mulighed for at kontrollere, hvad der sker på hvilken kanal, og præcis hvornår det sker. Og ikke mindst, hvem der har ansvar for at føre aktiviteten ud i livet.
En kalender giver overblik og er med til at sikre kontinuitet i markedsføringen, så du når dine opsatte mål og bliver ”top of mind” hos kunderne. Samtidig sikrer den, at du får fordelt dit budget optimalt og målrettet året igennem.
5. Lav et realistisk marketingbudget
Det sidste parameter, som giver dig en succesfuld markedsføringsplan, er, at du husker at følge op på dine marketingaktiviteter og bliver klogere på, hvad der fungerer. Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad kan du med fordel gøre mere af?
Det er vigtigt, at du løbende tilpasser din virksomheds markedsføring til eventuelle ændringer i markedet, så du ikke risikerer at skyde med spredehagl.
6. Bliv klogere og gør det bedre
Det sidste parameter, som giver dig en succesfuld markedsføringsplan, er, at du husker at følge op på dine marketingaktiviteter og bliver klogere på, hvad der fungerer. Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad kan du med fordel gøre mere af?
Det er vigtigt, at du løbende tilpasser din virksomheds markedsføring til eventuelle ændringer i markedet, så du ikke risikerer at skyde med spredehagl.
Få succes med din markedsføringsplan
Når du arbejder struktureret med de seks parametre, vi har beskrevet, undgår du at bruge penge på tilfældige markedsføringsløsninger, der ikke giver værdi.
Læs også: Hjælp til at spotte din cash-cow?