Det hidtil bedste år i Kd marketing support
Outsourcing af marketingfunktionen var en efterspurgt ydelse i 2021. Det betød også, at det blev det bedste år for Kd marketing support nogensinde: Resultatet blev 5 % bedre end for det hidtidige rekordår 2018 – og hele 38 % bedre end 2020.
Det er jeg naturligvis stolt af!
Det er ikke så tit, at jeg tager mig tid til at nyde egen succes, men jeg vil gøre en undtagelse her. Det er nemlig vigtigt at stoppe op og nyde udsigten, når man har kæmpet sig op på en bjergtop. Velvidende, at der er nye og endnu mere udfordrende bjerge forude, der skal bestiges.
Mange års arbejde har båret frugt
De første år i Kd marketing support havde jeg mange og vidt forskellige kunder, både B2C og B2B. I dag har jeg en kerne af gode, faste B2B-kunder, der bruger mig som fast ekstern marketingchef med total outsourcing af marketingfunktionen: Fra idé over udarbejdelse af strategi og frem til eksekvering af strategien, både online og offline.
I årets løb har jeg fortsat hjulpet kernekunderne, hvoraf flere har været kunder i over 10 år. Det er fantastisk at følge, hvordan indsatsen bærer frugt og hvor langt man kan komme med en fokuseret indsats.
Læs også: Kd marketing support fylder 15 år
Travlhed betyder, at det kan være svært at finde plads til flere opgaver. Men i 2021 har jeg takket være effektivisering kunnet ”on-boarde” et par nye spændende kunder. Og i den proces har jeg virkelig kunnet mærke, at jeg efterhånden har 16 års erfaring som ekstern marketingchef: Jeg ved præcis, hvad jeg skal have afdækket hos kunden. Når det er på plads, ved jeg også, hvor jeg skal sætte ind og hvordan. Det er effektivt. Og kunden får størst mulig effekt ud af marketingbudgettet og den samlede markedsføringsindsats.
Fokus på kernekompetencerne
Jeg er også blevet bedre til at fokusere på det, jeg er allerbedst til, nemlig idé- og strategiarbejde. Og til i større grad at gennemføre selve eksekveringen i samarbejde med dygtige underleverandører med hver deres specialer. Det betyder, at kunderne er sikre på, at jeg hele tiden holder fast i strategi, taktik, målsætninger og udvikling. Samtidig får de også en høj kvalitet i den praktiske udførelse, uanset om opgaven handler om webudvikling, grafisk design, oversættelse, eller tekstforfatning mv.
Det vil jeg forsætte med i 2022 – for det skaber virkelig værdi for kunderne.
Tak fordi du vælger Kd marketing support
Er du allerede kunde? Så vil jeg gerne sige TAK, fordi du har valgt kd marketing support som din virksomheds eksterne marketingchef!
Jeg håber, at du vil være kunde hos mig mange år fremover. Og jeg glæder mig til følge din virksomheds udvikling på nærmeste hold!